”Kjeld Hansen har i sin research fundet den ene spændende historie efter den anden og gruopvækkende eksempler på, hvordan staten har tilladt selvebestaltede personer og et privat firma at skalte og valte med det danske landskab”  

Spændende som en kriminalroman

 Mag.scient Poul Hald-Mortensen, biolog i Aage V. Jensens Fonde og Vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

"Bogværket rummer den første, store og nationale fortælling om, hvordan det danske landskabs mange oprindelige og naturrige vådområder i løbet af et par hundrede år – oftest med statslig støtte – blev konverteret til kultiveret landbrugsland. Ikke mindst i naturpolitiske kredse kan værket få skelsættende betydning.

Kjeld Hansens legendariske styrke som researcher og kildekritiker, kombineret med hans sans for at skrive engagerende og underholdende, medfører, at beskrivelserne af selv indviklede handlingsforløb og gedulgte, politiske rænkespil mange steder bliver spændende som en kriminalroman. Medvirkende hertil er også forfatterens indlevelsesrige personskildringer, baseret på hidtil ukendte kilder og helt nye interviews.”  

Penge og magt duellerer med idealisme og godtroenhed

Adj. professor Bent Aaby, Botanisk Institut, Københavns Universitet.

 ”Gennem 100 kapitler føres vi ind på direktionskontoret i Hedeselskabet, hører om natlige politikermøder, ser hvorledes en lille skare mænd i Statens Landvindingsudvalg forvalter statens penge og oplever, hvorledes velmenende professorer og fremtrædende personligheder i Danmarks Naturfredningsforening og Statens Naturfredningsråd gang på gang kommer til kort i spillet om nogle af landets mest værdifulde naturområder. Her er det penge, magt og udholdenhed, der duellerer med idealisme og godtroenhed. Og alle midler tages i brug.

Den historie kan kun fortælles, når man på en gang har overblik, er menneskekender og har gennemført et omfattende og omhyggeligt researcharbejde. De egenskaber har Kjeld Hansen i rigt mål.

Teksten understøttes af en enestående samling af billeder, hvor forfatteren bl.a. har haft adgang til titusinder af fotos i Hedeselskabets arkiv.”

Hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre, er dybt oprørende

Professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

 ”Kjeld Hansen har i sin research fundet den ene spændende historie efter den anden og gruopvækkende eksempler på, hvordan staten har tilladt selvebestaltede personer og et privat firma at skalte og valte med det danske landskab. Vel at mærke for skatteydernes penge. Hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre – at den demokratiske og rimelige pengemæssige kontrol gik fløjten – er dybt oprørende. Kjeld Hansen har i sit arbejde i arkiverne, som ingen før ham, fremdraget denne relevante information.

For at kunne forstå, hvordan i alverden det kunne lade sig gøre, at landet ”forsvandt” - at personer var villige til at handle således og embedsmændene og politikerne var villige til at lade stå til – har Kjeld Hansen indskrevet de centrale politiske og samfundsmæssige aspekter i fortællingen. Det gør historien bredere og mere interessant.”

Bogen afslører, at landvindingen ikke betalte sig

 Kulturgeograf, PhD, Morten Stenak, Skov & Landskab, Københavns Universitet.

 ”Bogen afslører helt utvetydigt, at landvinding overhovedet ikke kunne betale sig i den sidste periode fra 1940 til 1970. Forundersøgelserne var overfladiske, jordbunden normalt elendig, og budgettet skred som hovedregel altid. Landskabets sidste våde refugier blev hensynsløst afvandet til fordel for mere elendig landbrugsjord, som dårligt kunne dyrkes.

En anden vigtig pointe er forfatterens dekonstruktion af den store fortælling om ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. En sejlivet myte om national genrejsning efter 1864 og en enig landbefolkning, der med fælles mål opdyrkede landet med Hedeselskabets hjælp. Hedeselskabet var økonomisk set en godsejer- og københavnerklub, der aldrig i samtiden brugte mottoet. Det skete først senere, da selskabet ved jubilæer kanoniserede sin egen indsats for at skabe folkelig opbakning om tilskud til nye initiativer.

Det er et håb at historie- og landskabsforskningen, heriblandt kulturgeografien, fremover vil nuancere sin tolkning af denne nationale fortælling og viderebringe et mere retvisende billede af epoken til kommende generationer”.