journalistik mm

bøger

hjem

foredrag 

konsulent-

ydelser

andre 

udgivelser

der er 

et yndigt land

det tabte land

Politiken, 6. april 2008:   Fupbrak for 750 mio. kr. – hvem skal nu betale?

af Kjeld Hansen , journalist og forfatter

Fødevareministeriet beskyldes for fifleri med EU-brakstøtte for 750 mio. kr. Det er en ganske alvorlig sag, fordi den er rejst af EU-kommissionen. Ved at nægte at refundere de mange millioner, der for længst er udbetalt fra den danske statskasse til de danske landmænd, har kommissionen sat ekstra trumf på sine anklager. Kommissionen har på baggrund af et revisionsbesøg i Danmark underkendt de meget lempelige brakordninger, danske landmænd har nydt godt af i årene 2002-2004.

               Brakstøtten blev indført tilbage i 1990’erne for at dæmpe den voldsomme overproduktion af EU-korn. Det skulle ske ved at betale landmændene for at undlade at dyrke en del af deres kornjord. Sådan kom støtten imidlertid aldrig til at virke i Danmark, fordi Fødevareministeriet aktivt modarbejdede denne hensigt.

               En af fiduserne i Fødevareministeriet gik ud, at landmændene kunne tilmelde en masse tilfældige småarealer, der ofte ikke var reelt dyrkbare, som brakjord. På den måde opfyldte de den tvungne brakpligt, uden at det gik ud over deres kornproduktion. Også den såkaldte fjernbrak blev introduceret af Fødevareministeriet. Her gik fidusen ud på at leje noget dårligt sandjord billigt, f.eks. i Vestjylland, i stedet for at udlægge den gode kornjord i Østdanmark som tvungen brak.

               Ifølge EU var det meningen, at de udtagne arealer skulle veksle hvert eller hvert andet år. Sådan blev ordningen praktiseret i de øvrige EU-lande, men den daværende fødevareminister, Mariann Fischer Boel (V), besluttede, at de danske landmænd kunne få støtte til de samme arealer år efter år. Denne beslutning hang sammen med Fischer Boels stiltiende accept af, at der ofte ikke var tale om egentlig landbrugsjord, men halvnatur-arealer. Det kunne være mosejord eller andre sumpede arealer, der var taget permanent ud af omdriften, fordi de ikke kunne bære en traktor.

               Disse fiduser er blevet videreført af både fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) og den nuværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som forsvarer ordningerne. Kjer Hansen stiller sig ovenikøbet vældig forarget an over for kommissionens underkendelse af de tvivlsomme danske brakfiduser, som hun påstår, blev opfundet for at gavne ”miljøet”!

               Men ministeren står med en rigtig møgsag. En række ganske overbevisende kendsgerninger taler for, at der er blevet fiflet livligt med støttemillionerne fra EU.

               For det første viser tal fra Danmarks Statistik, at kornproduktionen i Danmark aldrig er faldet, trods braklægning af op mod 10 pct. af landbrugsarealet. Det understøtter påstanden om, at det aldrig var kornmarker, der blev taget ud af driften. For det andet skønner både Landbrugsrådet selv og Fødevareøkonomisk Institut, at højst en tredjedel af den braklagte jord reelt er dyrkbar. Hos Danmarks Miljøundersøgelser mener forskerne sågar, at blot 13-26 pct. af de braklagte marker ville kunne dyrkes i dag.

               Nogle kynikere vil måske mene, at den påståede fup med brakstøtten blot føjer sig ind i rækken af banale fiflerier, som Fødevareministeriet har lagt navn til siden 2001, men det er forkert. Denne sag indtager en helt særskilt rolle på grund af det enorme beløb, der er sat på spil. Beløbets størrelse gør også sagen ekstra interessant for skatteyderne, fordi det uden tvivl bliver os, der kommer til at betale for Fødevareministeriets brakfiduser, hvis EU-kommissionen står fast på sine anklager.

               Og 750 mio. kr. er vel stadig en slags penge i tider, hvor kommuner og alle offentlige myndigheder - undtagen lige netop Fødevareministeriet - bliver pålagt at spinke og spare?