journalistik mm

bøger

debat 

og artikler

foredrag 

konsulent-

ydelser

det tabte land

der er 

et yndigt land

andre 

udgivelser

I anledning af tildelingen af fagbogsprisen 2008

for bogen DET TABTE LAND

Af Egon Clausen, formand for den Faglitterære gruppe i Dansk forfatterforening.  

Det er en vigtig og banebrydende bog Kjeld Hansen har skrevet. Den er vigtig fordi den udvider vores forståelse af, hvad det er for et land, vi lever i. I det flade danske land er der nemlig en afgrund – en afgrund mellem det land, man forestiller sig, vi lever i, og så det land der rent faktisk findes derude. Danskerne elsker deres land, siger de. Men det land de elsker, er i stor udstrækning et fantasifoster, der bygger på naturlyrik a la Aakjær, samtidig med, at der er flertal for en politik, der tillader vedvarende overgreb mod den danske natur. Der er ingen overensstemmelse mellem ord og handling.

I den situation bør Kjeld Hansen s bog ses som et nødvendigt korrektiv, der kan være med til at gengive danskerne et sandfærdigt billede af det Danmark der rent faktisk findes derude.

Derude er der sket en forarmelse af naturen, og denne forarmelse har nogle store konsekvenser for folks måde at leve på. Derfor er det ikke blot en bog om kampen om naturen, men også om den kultur vi lever i, og det sprog, vi bruger til hverdag og fest.

Kampen om Danmark er foregået over hele det danske land, ved moser, enge, kær, vige, bredninger, bugter, miler, åer, fjorde, bække, klinter og næs. Kjeld Hansen har været derude, men han har også været inde i arkiverne, og begge steder har han arbejdet med stor omhu og flid. 

Han beskriver også nogle af de mænd, der stod bag den store forandring af Danmark der har fundet sted især i perioden efter 1940. Det var kontorchefer, pengemænd, godsejere, politikere og gårdejere. Nogle af dem var idealister, mens andre tænkte mere økonomisk. At udøve magt, bød dem sjældent imod. De brugte mange smukke ord om at deres indsats var til gavn for hele Danmark, men ordene holdt ikke altid for en nærmere efterprøvelse.

Man kan sige, at det burde være en oplagt opgave for historikerne at beskrive, hvad der er sket. Jeg er ikke bekendt med at de har gjort det. De bedste og mest indsigtsfulde beskrivelser jeg kender til, er faktisk lavet af statskundskabsfolk, biologer, etnologer og - journalister.

I den sammenhæng må man nok heller ikke overse, at der er et jalousiforhold mellem journalister og historikere i disse år. Det er måske ikke så svært at forstå. De fleste af de historiebøger, der sælges og læses af et stort publikum, er faktisk skrevet af journalister – eller med journalistisk metode - og journalister har en anden tilgang til fremstillingen end den videnskabeligt uddannede historiker. Journalister vinkler anderledes. De har lært at være omhyggelige med det sproglige udtryk. De bruger berettermodeller og andre litterære metoder. I efterordet til bogen 24 danske statsministre skriver Søren Mørch om historikerne: ”Den kedsommelige og omstændelige fremstilling oplever den videnskabeligt ansatte historiker ikke som noget problem ... Videnskabelig dansk historie bør ikke være let at læse og slet ikke underholdende ... For de fleste historieforskere er der noget mistænkeligt ved folk, der gør sig umage med, hvordan de formulerer sig skriftligt …”

Kjeld Hansen er journalist. Han er en god journalist, og som sådan er han omhyggelig med sine kilder, men han vinkler også. Det gør den gode journalist. Den er faktisk en del af journalistens faglighed, og Kjeld Hansen vinkler, så det ikke blot er historikerens faglighed, man møder i hans bøger. Det er også den faglighed der består i at skrive godt. Og Kjeld Hansen skriver godt. Hans sprog har kerne. Det er klart, let at læse, ind imellem underholdende, men det er også en forarget mands sprog – for han er jo også debattør. Han føler noget for sagen. Det mærkes tydeligt, når man læser hans bog, og det er godt. Han skjuler sig ikke bag en påstået objektivitet. Han vil noget med sin bog, og den slags ægger naturligvis til modsigelse. Den vækker opsigt. Det skal den da gøre! Den vækker til debat. Jamen, det da meningen med den, så det er faktisk også en del af dens kvaliteter.

I Norge opererer man med et begreb der hedder en bogs offentlighedsværdi. Det er et godt udtryk. Det gælder også Kjeld Hansen s bog: Den har en meget stor offentlighedsværdi. Tak for den – og tillykke med prisen.  

24. oktober 2008 Egon Clausen, formand for den Faglitterære gruppe i Dansk forfatterforening.

Kjeld Hansen - Tåstrupvej 31, Tåstrup 4672 Klippinge - +45 56 52 22 70 - email